Arbejdet med børn med særlige behov.
Definition.
Med mellemrum møder man i det pædagogiske arbejde nogle børn, som må siges at have særlige behov. Det kan være i en periode i barnets liv, eller det kan være en længerevarende situation, måske endda et livsvilkår. Det kan skyldes mange ting og forhold, men som en generel definition kan vi sige, at hvis der er forhold i eller omkring barnet, der forhindrer eller hæmmer en naturlig udvikling, betragter vi det som et barn med særligt behov. På denne måde indeholder definitionen både truede børn fra misbrugsfamilier såvel som børn i sorg, men også den nybagte storesøster, der er bange for at den nye lillebror stjæler hele billedet.
Identificering.
Vi har som værdi i personalegruppen på Bruhns Gård, at man er opmærksom på børns adfærd i alle situationer.
Når en eller flere personaler observerer forandringer i et barns adfærd, drøftes disse observationer på stuens planlægningsmøde. Man har som pædagogisk arbejdende som regel en ret klar fornemmelse af, om børn trives eller ej. I mødet med barnet lægger man mærke til, hvordan barnet klarer sin dagligdag. Er der glæde og gå-på-mod eller mangel på selvtillid? Er der mere latter end gråd? Mestrer barnet omgangen med andre børn og voksne? Er det interesseret og nysgerrigt? Udvikler det sig?
Og så…….
Sprogvurderingen, der tilbydes alle 3årige, kan også finde børn med brug for en ekstra indsats.
Bekymringen tages op på et personalemøde, hvor alle bidrager med deres observationer af barnet. Det aftales ofte, at hele personalegruppen skal være ekstra opmærksomme på det pågældende barn indtil næste personalemøde, hvor barnet drøftes igen.
Stuepædagogerne tager en snak med forældrene om deres bekymring.
På personalemødet orienteres løbende om, hvordan det går med barnet.
Der laves skriftlige observationer i en kortere periode.
Psykologen giver supervision til stuepædagogerne på baggrund af observationerne.
Stuepædagogerne udarbejder en TRAS.
Stuepædagogerne udarbejder en Kuno Beller-test.
Barnet drøftes på Niveau 1-møde (sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske, talepædagog, leder af støttepædagogkorps), enten med tilladelse fra forældre eller anonymt.
På personalemødet aftales en fælles strategi, der skal sikre, at der er en fælles forståelse af problemet, og at der er enighed om, hvordan det pædagogiske arbejde skal foregå.
Barnet drøftes på de følgende personalemøder for at vurdere effekten af arbejdet.
Barnet indstilles evt. til talepædagog, psykolog, ergoterapeut, støttetimer eller minigruppe (gruppe på 5 børn med 3 tilknyttede pædagoger).
Arbejdet med børn med særlige behov – i det daglige.
Børn, der har særlige behov, vil, netop fordi de har særlige behov, stille anderledes og større krav til det pædagogiske personale og dagligdagen i børnehaven.
Når der bevilges støttepædagog, tilføres institutionen ekstra resurser og viden, som gør det muligt at arbejde mere koncentreret og kvalificeret med at løse barnets problemer. Støttepædagogen er garant for, at barnet får den træning, det har behov for, men støttepædagogens arbejde er også i vid udstrækning at muliggøre barnets inklusion i børnegruppen.
Inklusion – hvordan?
Personalet vil ved mødet med barnet med særlige behov ofte være usikre på, hvordan der skal arbejdes med barnet, og om hvordan barnets problemer kan forstås. Her er det vigtigt at opsøge viden om problemet. Det kan dels gøres ved selvstændigt at finde informationer (litteratur og internet), men også ved at benytte den supervision man kan få gennem PPC og andre med specialviden.
Arbejdet med de problemer, som børn med særlige behov har, er ofte i noget omfang relevant for andre børn, og som sådan noget, der kan tages med i det daglige. Alle børn profiterer af sansemotorisk træning, alle har som regel glæde af en stille skovtur med plads til fordybelse eller en tur på værkstedet med et par gode venner. Forskellen på børn med særlige behov og såkaldt normale er nok snarere graden og karakteren af den voksenstøtte, der er behov for. Nogle børn kan kun høre en historie, hvis de sidder på skødet af en voksen, fordi de af forskellige årsager har svært ved at holde koncentrationen.
Det er vores erfaring, at børn med særlige behov bedst inkluderes, hvis man på stuen planlægger, hvem der har kontakten til barnet, når man f.eks. er på tur. På denne måde får de andre medlemmer af personalegruppen mulighed for at arbejde med den øvrige børnegruppe, og barnet oplever ikke mange instruerende voksne.
Forældrene
Der er sandsynligvis ikke nogle børns problemer, der kan løses uden forældrenes positive medvirken. Derfor er det vigtigt, at forældrene inddrages tidligt i forløbet, og det er vigtigt, at personalet møder dem positivt og informerer så godt som muligt.