Læreplaner for Børnehaven Bruhns Gård
Publiceret den 12. april 2010

1. Sprog

Læreplan for området:

 

 

Sprog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mål

 

 

At barnet kan bruge sproget til kommunikation, forhandling og kontakt til andre og bliver bevidst om nonverbale udtryksformer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

 

Kropssprog

 

 

Så småt begynde at aflæse andres følelser

Aflæse andres følelser

Kunne af-læse andres følelser og agere på det

Den voksne formidler problematikken

Små dramaforløb

Billeder

Tid og rum

Nærværende og involverende

 

 

 

 

Høre historie

 

Små korte historier.

Samtale

Genfortæl-

le historier

Længere historier

Højtlæsning

 

Bøger

Tegninger Sprogkuffert

Ro og tid

Personalet kan lide at læse historier.

 

 

 

 

Sang/lege

Rim og remser

 

Barnet præsenteres for sange, rim og remser

Opleve glæden ved sange rim og remser

Kunne lidt selv

Den voksne formidler og lytter meget efter barnets udtryk

Sange rim og remser

Ro og tid

Kendskab til sange, rim og remser.

Turde formidle

 

 

 

 

Kommuni-kation

 

Forstå enkle beskeder

Kunne lytte

Forstå mere komplekse beskeder

Forstå kollektive beskeder

Samtale

Træning

Vedholdenhed

Samvær med personalet

Ro og tid

Forstå barnets udgangspunkt

Voksne som rolle-model. Uddannelse

 

 

 

 

Sproget som redskab

 

 

 

 

Begynde at kunne fortælle om egne behov og oplevelser

Begynde at kunne sætte ord på egne følelser. Fortælle samlede forløb

Kunne sætte ord på egne og andres følelser. Kunne for-tælle længe-re samlede forløb. Sproget som

problem-løser

Samtale, passende voksenstøtte, efter behov

Samvær med børn og personale

Ro og tid

Voksne som rollemodel

 

 

 

2. Sociale kompetencer

Læreplan for området:

Sociale kompetencer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdier

Mål

 

At barnet opnår redskaber til at kunne færdes og navigere i sociale sammenhænge og blive en værdifuld deltager i et demokratisk fællesskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

 

 

Konflikt

løsning

 

Den voksne er styrende i løsningen af børnenes konflikter

Den voksne løser konflikten sammen med barnet

Barnet får lov til at løse konflikt med støtte

Samtale

Voksenstøtte efter behov

Personalet som konfliktløser

Tid.

Tillid til voksne

Tilgængelige og nærværende voksne.

Voksne som rollemodeller

 

 

 

 

Bevidsthed om egne og andres følelser

 

Den voksne sætter ord på barnets følelser

Barnet får bevidsthed om egne og andres følelser – med støtte

Kunne reagere hensigtsmæs-sigt på følelser, med voksen-støtte

Samtale

Voksenstøtte efter behov

Den voksne og børn

Tid og ro

Tilgængelige og nærværende voksne.

 

 

 

 

Mine behov/ andres behov

Barnet i fællesskabet.

Samarbejde og demokrati

 

Den voksne hjælper barnet med at blive be-vidst om egne og an-dres behov

Begyndende evne til behovsudskydelse og forståelse for andres behov

Kunne tage beslutninger i fællesskab og respektere flertals-beslutninger

Samtale

Afstemninger

Medbestem-melse

Den voksne og børn

Fællesskabet

Tid

Tilgængelige og nærværende voksne.

 

 

 

 

 

 

Venskaber

 

 

Den voksne støtter op om og motiverer spirende venskaber

Den voksne respekterer og giver tid og rum til venskaber

Børnene støttes i at danne flere venskaber.

Barnet kan tåle ikke altid at lege med vennen

Samtale.

Afprøvning med den voksne som sikkerhedsnet

Den voksne og de andre børn

Tid og ro

Tilgængelige og nærværende voksne.

 

 

 

 

 

 

3. Natur og naturfænomener

 

Læreplan for området:

 

 

Natur og naturfænomener

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdier

Mål

 

 

At barnet opnår kendskab til og forståelse og respekt for naturen.

At barnet føler glæde ved naturen og oplever den som et dejligt rum for oplevelser, leg og fantasi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

 

Mødet med naturen.

 

 

Mærke årstiderne

Opleve glæde ved naturen

Mærke årstiderne og glæden ved at undersøge

Glæden ved at under-søge, ekspe-rimentere og få viden

Ture

Eksperimenter

Samtale

Undersøgelsessæt

Litteratur

Forældrene skal sørge for at barnet har fornødent tøj

(regntøj)

Personalet skal ville bruge naturen på alle tider af året

 

 

 

 

Økologi

 

 

 

Hvor kommer maden fra?

Indsigt i hvorfra maden kommer

Begyndende forståelse for naturens sammenhænge

Samtale

Ture

Køkkenhave

Litteratur

Værktøj

Materialer.

Personalet skal ville køkkenhaven på alle tider af året.

 

 

 

 

 

Dyrehold

 

 

Lære at omgås dyr

Hvad kan man forvente af dyr?

Omgås dyrene med en voksen

Omgås dyrene med en voksen i baggrunden

Den voksne formidler

Barnet prøver

Stald

Litteratur

Forældrene sørger for tøj, der kan tåle stalden

Personalet skal ville stalden på alle tider af året

 

 

 

 

 

Ild

 

 

Opleve ild

Respektere den - hvad kan den?

Barnet hjælper med at lave bål og tænde det

Barnet kan selv under vejledning af en voksen

Den voksne formidler

Barnet prøver

Byggeren

Byggeren

Sav, økser (værktøj)

Orden på Byggeren

Træ m.m.

Personalet skal selv kunne tænde bål på alle tider af året

 

 

 

 

4. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplan for området:

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdier

Mål

 

 

At barnet opnår kulturel identitet gennem viden om egen kultur og andre kulturer.

At barnet på den måde lærer, at vi ikke er alene, og at man skal respektere andres værdier.

At barnet stifter bekendtskab med kunstneriske udtryksformer .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

 

Årets gang

Andre lande og kulturer

 

 

Begyndende kendskab til danske traditioner

Hvad gør man i andre lande –opleve mangfoldigheden

 ”Vi er ikke alene”

Samtale

Bøger og medier i øvrigt

Tid og rum.

Personalet skal være gode til at orientere sig

 

 

 

 

Drama og teater

 

 

 

Klæde sig ud

Begynden-de optræden.

Små rollespil

Mere kompliceret

Drama

Optræde for mange

Dramaforløb

Fortælling

Samtale

Udklædningstøj

 

Tid og rum.

Økonomi til at købe en forestilling

Personalet skal være engagerede.

Turde.

 

 

 

 

 

Æstetisk udvikling

”Hvad synes jeg?”

 

 

Prøve forskellige teknikker

Udvide kendskabet til mulige udtryksformer

Egne udtryk

”Hvad synes jeg er pænt?”

Respektere andres udtryk

”Få fingrene i det”

Samtale

Et veludstyret og velordnet værksted

Tid og ro

Et engageret personale, der ikke er bange for at

” vove det ene øje”

 

 

 

5. Krop og bevægelse

Læreplan for området:

 

 

Krop og bevægelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdier

Mål

 

 

At børnene lærer at bruge deres krop og oplever glæde, accept og forståelse for den samt at de får lyst til at bevæge sig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

 

Sund kost

 

Begyndende kendskab til madvarer

Begynden-de

kendskab til sundt og usundt.

 

Glæde ved sund kost

Spiser af lyst og efter evne

Barnet oplever,

Smager og

Lugter. Barnet oplever glæde ved mad og spiser frivilligt

 

Gode råvarer

God tid

Et ryddeligt og funktionelt køkken.

Personalet er engageret og involveret og formidler glæde

 

 

 

 

Sanser

 

 

Begyndende viden om sanser

Bevidsthed om, mærker forskel på kulde og

varme

Bruge sanser rutineret

Personalet udfordrer børnene

Dyrene i stalden

Bruge tingene i dagligdagen

God tid.

Forældrene sørger for passende tøj.

Personalet er opmærksomt

 

 

 

 

Finmotorik

 

Lave perlemøn-ster

Klippe

Tegne

Holde rigtigt på blyant

Personalet udfordrer børnene

Gode materialer

Orden i depot

Personalet er med

 

 

 

 

Grovmotorik

 

 

 

Køre på 3-hjulet

Gå langt

Hoppe

Kaste

Hinke

Fodbold

Gadedren-geløb Hoppe

Sprælle-mand

Fodbold

Personalet udfordrer børnene, børnene oplever glæden ved at mestre

Udfordrende legeplads

Ture

Akvilla

Omgivelser skal være motorisk udfordrende

Personalet er med

 

 

 

 

 

Kend kroppen

 

 

Kende kroppen udenpå

Hvad kan min krop

Begyndende kendskab til indre funk-tioner

Personalet udfordrer børnene

 

Bøger, sange, samtaler, dans, leg, gymnastik.

Plads

Udfordrende legeplads

Personalet er engageret.

 

 

 

6. Barnets alsidige udvikling

Læreplan for området:

Barnets alsidige personlige udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdier

Mål

 

Vores mål er, at barnet udvikler sig til en selvstændig person, der selv kan tage initiativ, og som kan være en værdifuld deltager i og medskaber af et kulturelt og socialt fællesskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Delmål

2,9 – 4 år

4 – 5 år

5 – 6 år

Metode

Hjælpemidler

Krav til omgivelser

Personale

L

K

J

Mig og min familie

 

 

 

 

Kende nærmeste familie

Kende familiens historie. Kendskab til fjernere familie

Begyndende kendskab til lokalsamfundet.

Samtaler om familien.

Billeder

Tegne

Billeder

Forældre-oplysninger

Fæles materiale til barnets mappe.

Forældre-samarbejde

Være igangsætten-de, acceptere bar-nets udgangspunkt som gyldigt, være nærværende,rum-melige, velforbe-redte.

 

 

 

Selv-hjulpenhed

 

 

 

 

Kunne sige farvel .

Selv begyn-de af- og påklædning

Være renlig (ikke bruge ble)

Kunne tage tøj på selv med lidt hjælp.

Begynde at holde styr på egne ting

Klare toiletbesøg.

Binde sko

Holde orden i garderobe

Holde styr på egne ting

Voksenstøtte

Inddragelse af forældrene

Tilgængelige voksne

Omgivelserne skal være funktionelle

Være bevidste om opgaven

 

 

 

 

Leg som identitets-skaber

 

 

Spirende interesse for rolleleg.

Paralelleg dominerer

Rolleleg er godt i gang.

 

Spirende evne til regelleg. Rollegen meget kompleks

Fri leg

Voksenstyret leg og spil

Legetøj- legeredskaber.

Plads – tid.

Fantasiskabende legetøj

”Små rum” ude og inde.

Træer og buske

Være igengsætten-de, acceptere bar-nets udgangspunkt som gyldigt, være nærværende,rum-melige og give tid.

 

 

 

Pligter og ansvar for den praktiske dagligdag

Dække bord med hjælp. Kop og tall. i opvask Samle madkasser og papir

Dække bord. Rydde op efter sig. Øve at holde orden

Kunne klare alle opgaver vedr. spisning med lidt voksen-hjælp.

Voksenstøtte og styring

Frit tilgængelige hjælpemidler

Omgivelserne skal være funktionelle

Være igengsætten-de, acceptere bar-nets udgangspunkt som gyldigt, være nærværende,rum-melige og give tid

 

 

 

7. Arbejdet med børn med særlige behov.

 

 

Arbejdet med børn med særlige behov.

 

Definition.

Med mellemrum møder man i det pædagogiske arbejde nogle børn, som må siges at have særlige behov. Det kan være i en periode i barnets liv, eller det kan være en længerevarende situation, måske endda et livsvilkår. Det kan skyldes mange ting og forhold, men som en generel definition kan vi sige, at hvis der er forhold i eller omkring barnet, der forhindrer eller hæmmer en naturlig udvikling, betragter vi det som et barn med særligt behov. På denne måde indeholder definitionen både truede børn fra misbrugsfamilier såvel som børn i sorg, men også den nybagte storesøster, der er bange for at den nye lillebror stjæler hele billedet.

 

Identificering.

Vi har som værdi i personalegruppen på Bruhns Gård, at man er opmærksom på børns adfærd i alle situationer.

 

Når en eller flere personaler observerer forandringer i et barns adfærd, drøftes disse observationer på stuens planlægningsmøde. Man har som pædagogisk arbejdende som regel en ret klar fornemmelse af, om børn trives eller ej. I mødet med barnet lægger man mærke til, hvordan barnet klarer sin dagligdag. Er der glæde og gå-på-mod eller mangel på selvtillid? Er der mere latter end gråd? Mestrer barnet omgangen med andre børn og voksne? Er det interesseret og nysgerrigt? Udvikler det sig?

 

Og så…….

Sprogvurderingen, der tilbydes alle 3årige, kan også finde børn med brug for en ekstra indsats.

 

Bekymringen tages op på et personalemøde, hvor alle bidrager med deres observationer af barnet. Det aftales ofte, at hele personalegruppen skal være ekstra opmærksomme på det pågældende barn indtil næste personalemøde, hvor barnet drøftes igen.

 

Stuepædagogerne tager en snak med forældrene om deres bekymring.

 

På personalemødet orienteres løbende om, hvordan det går med barnet.

Der laves skriftlige observationer i en kortere periode.

 

Psykologen giver supervision til stuepædagogerne på baggrund af observationerne.

 

Stuepædagogerne udarbejder en TRAS.

 

Stuepædagogerne udarbejder en Kuno Beller-test.

 

Barnet drøftes på Niveau 1-møde (sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske, talepædagog, leder af støttepædagogkorps), enten med tilladelse fra forældre eller anonymt.

 

På personalemødet aftales en fælles strategi, der skal sikre, at der er en fælles forståelse af problemet, og at der er enighed om, hvordan det pædagogiske arbejde skal foregå.

 

Barnet drøftes på de følgende personalemøder for at vurdere effekten af arbejdet.

 

Barnet indstilles evt. til talepædagog, psykolog, ergoterapeut, støttetimer eller minigruppe (gruppe på 5 børn med 3 tilknyttede pædagoger).

 

Arbejdet med børn med særlige behov – i det daglige.

Børn, der har særlige behov, vil, netop fordi de har særlige behov, stille anderledes og større krav til det pædagogiske personale og dagligdagen i børnehaven.

Når der bevilges støttepædagog, tilføres institutionen ekstra resurser og viden, som gør det muligt at arbejde mere koncentreret og kvalificeret med at løse barnets problemer. Støttepædagogen er garant for, at barnet får den træning, det har behov for, men støttepædagogens arbejde er også i vid udstrækning at muliggøre barnets inklusion i børnegruppen.

 

Inklusion – hvordan?

Personalet vil ved mødet med barnet med særlige behov ofte være usikre på, hvordan der skal arbejdes med barnet, og om hvordan barnets problemer kan forstås. Her er det vigtigt at opsøge viden om problemet. Det kan dels gøres ved selvstændigt at finde informationer (litteratur og internet), men også ved at benytte den supervision man kan få gennem PPC og andre med specialviden.

Arbejdet med de problemer, som børn med særlige behov har, er ofte i noget omfang relevant for andre børn, og som sådan noget, der kan tages med i det daglige. Alle børn profiterer af sansemotorisk træning, alle har som regel glæde af en stille skovtur med plads til fordybelse eller en tur på værkstedet med et par gode venner. Forskellen på børn med særlige behov og såkaldt normale er nok snarere graden og karakteren af den voksenstøtte, der er behov for. Nogle børn kan kun høre en historie, hvis de sidder på skødet af en voksen, fordi de af forskellige årsager har svært ved at holde koncentrationen.

 

Det er vores erfaring, at børn med særlige behov bedst inkluderes, hvis man på stuen planlægger, hvem der har kontakten til barnet, når man f.eks. er på tur. På denne måde får de andre medlemmer af personalegruppen mulighed for at arbejde med den øvrige børnegruppe, og barnet oplever ikke mange instruerende voksne.

 

Forældrene

Der er sandsynligvis ikke nogle børns problemer, der kan løses uden forældrenes positive medvirken. Derfor er det vigtigt, at forældrene inddrages tidligt i forløbet, og det er vigtigt, at personalet møder dem positivt og informerer så godt som muligt.