Bruhns Gårds fysiske rammer

Fysiske rammer.

Bruhns Gård er indrettet på en nedlagt gård. Dette har givet os et hyggeligt miljø og en meget stor legeplads samt en stald med mulighed for at have dyr.

Stuehuset indeholder to stuer på 1. Sal samt et personalerum.

I stueetagen er der et stort køkken, en veranda, to stuer, toiletter, personalegarderobe og kontor.

I tilbygningen er der garderober, toiletter og en stue.

Vi har følgende dyr: hestene Trold og Lille Bøv, kattene Ludvig og Knud, kaniner, undulater, kanariefugle og høns.

I stalden er der indrettet en hyggestue, hvor man kan sidde og kæle med dyrene.

I udbygningerne er der indrettet depoter og i laden har vi vores cykler samt et aflåst værksted.

Ud over en meget stor legeplads, er der en fodboldbane, byggelegeplads, køkkenhave, ridebane og 2 folde.

Vi har også en skovhytte som vi benytter mindst to gange om ugen. Hytten ligger ved B-Frems anlæg.